Astrologi

Filosofien bag astrologien er, at hvert enkelt individs psyke/personlighed er bestemt af planeternes placering og indbyrdes forhold i universet på et bestemt fødselstidspunkt. Horoskopets opbygning med 12 huse fortæller om alle livets forhold. På den måde er vi hver især helt unikke personer med et specielt udtryk og liv.

Jeg er overbevist om reinkarnation og tror derfor, at der er en helt speciel mening med hvert liv, og at vi har en forudbestemt udviklingsvej.

Et fødselshoroskop kan være med til at give en selvforståelse og acceptere sig selv. - og forhåbentlig alle andre mennesker.

Horoskopet kan ligeledes være med til at forklare udfordrende perioder - disse er uundgåelige og når vi accepterer det og forstår meningen bag, er der grundlag for personlig vækst og udvikling.

Det er også muligt at lave et årshoroskop for det kommende år. Her oplyses om væsentlige temaer i perioden.

Ønsker du en astrologisk konsultation, vil jeg henvise til en praktiserende astrolog. Astrologisk arbejde er meget tidskrævende.